Glædelig påske!
Kristus er opstanden, så derfor kan du rolig træde i karakter, have øje for andre end dig selv og elske din næste.
Vi runder med evangelielæsningen i dag Johannesevangeliet af.
Det har været påskemorgen og Jesus er opstanden. Og Maria Magdalene mødte Jesus, genkendte ham i havemanden påskemorgen, og disciplene så ham ved Tiberias sø og så slutter vi af med denne mærkværdige dialog mellem to, mellem Jesus, den opstandne, og så disciplen Peter.
Vi hører i denne samtale en Jesus, der angler efter Peters tilkendegivelse: Sig, du elsker mig: Simon, elsker du mig mere end de andre? Elsker du mig? Har du mig kær?
Og Simon Peter bekræfter hver gang Jesus i at det gør han skam; den sidste gang dog med en vis bedrøvelse i stemmen, for set fra Peters siden, hvorfor så denne anglen efter kærlighed. ”Hør dog på, hvad jeg siger til dig, opstandne Krist”.
En sådan gentagende ønske om bekræftelse kan næste tømme rummet for kærlighed. Og hvad skal Simon Peter dog efterhånden sige.
Men Jesu anliggende er nu egentlig en anden, ikke at angle efter bekræftelse, men det er den opstandne Kristus insisterende forsøg på at få Peter til at fokusere på den opgave og den skæbne, som Peter har og får.
Hvad angår det sidste, Peters forestående skæbne, nu som apostel, så vil Jesus tydeliggøre for Peter, at han som apostel også har en død i vente. Og Jesus vil gøre ham det helt og fuldt klart at det budskab, som han skal bringe videre – selv om det er et glædeligt budskab – så vil han ikke blot bliver mødt med jubel og glæde, når han bringer ord om tro, håb og kærlighed videre til andre.
Hvad så angår det første selve opgaven, så er den altså den, at Peter er givet opgaven at vogte Guds lam. Peter skal vogte Guds lam. Han skal være som en hyrde for andre, drage omsorg for og føre lammene til der, hvor der er vand og mulighed for overlevelse.
Ikke et ord nu om den tolkning af dette bibelsted, hvor Peter danner afsæt for en pavestat og et gejstligt hierarki. Det er ikke en bestemt præstestand, som her etableres. Jeg hører derimod fordringen om, at Peter skal være en hyrde som sagt til os alle.
Vi skal se til hinanden og tage ansvar for hinanden. Og det er vi, sådan som Jesus gjorde det, nødt til at høre igen og igen:
”Vær hyrde for mine får”. For det er nu nemmest for os kun at tage afsæt i os selv. Egoisme og egensind er dem, vi lettest bliver venner med, men egentlig liv og glæde skaber de nu aldrig. Og evangeliets budskab er heldigvis et andet. Det er en forkyndelse af en kærlighed, som ikke søger sit eget. Så tak opstandne Kristus for at minde os om det vi skal.
Hjælp os nu deri.
Gud, ryk os ud af det selvbedrag, at vi har nok i os selv og rusk op i os, når vi er feje og flygter og ikke tager vare på vores næste.
I Jesu navn Amen