Direkte til indholdet
Gå til forsiden

Nyt fra Ribe Stift

 

Prædikener

3. søndag i advent

Hvis du må vælge kun enkelte tekster fra Det gamle Testamente og Det nye Testamente, hvilken ville du så vælge at høre?

Jeg vil som en af dem klart vælge den første læsning, vi hører i dag 3. søndag i advent rundt om i landets kirker. Denne gammeltestamentlige tekst af profeten Esajas går så klart gennem tiden, og rammer så direkte nerven i det et menneske uundgåeligt står i og som det til stadighed har behov for at høre sagt.

¤

For det første: håbet er i denne læsning fra profeterne så stærkt og klart formuleret i følgende billede:

Ørkenen og det tørre land skal glæde sig,

Ødemarken skal juble og blomstre,

Den skal blomstre som rosen,

Juble med stor fryd.

Dette billede af, at selv den golde ørken skal blomstre, at rosen skal finde vej op gennem den magre jord, er fuld af håb.

Tro det, det sker. Og det er os givet, ikke blot som noget, jeg selv skal bringe frem, og som jeg selv vælger, om jeg nu tør tro på eller ej.

Nej, håbet er her noget, der lyder til os gennem profetens ord og møder os i billedet af rosen, der vokser frem i ørkenen.

Det sker, håbet indfries ved Guds nåde-.

¤

For det andet holder jeg så umådelig meget af dette stykke hos profeten Esajas, fordi der er så meget trøst i disse ord. Hør blot, hvad Esajas skriver:

Styrk de synkende hænder,

Gør de kraftesløse knæ stærke,

Sig til de urolige hjerter:

Vær stærke, frygt ikke!

Hvem har ikke stået her midt i livet med slappe og modløse hænder og følt benene skride under sig? Hvem har ikke følt uro i hjertet og savnet flere kræfter og nyt mod?

Her bliver der talt direkte og lige til os i vores skrøbelige liv, her hvor det ikke kun er vinteren, som møder os med mørke og korte dage, men hvor det netop er den af vores eksistens og livsvilkår, at vores hænder må synke, vores knæ miste deres kræfter og hvor menneskets hjerte bliver hærget af uro.

Det er lige her midt i mørket, midt i dødens skygge, at Gud kommer til os, møder os med sit ord og sin ånd.

¤

For et par uger siden fejrede vi Haderslev stifts 100 års jubilæum, og i den forbindelse sang vi en ny adventssalme skrevet af forfatteren Niels Brunse og med musik af Poul Christian Balslev. I denne ny salme sang vi følgende:

Da sang de om forhåbningen,

Forjættelsen og åbningen

Mod det, der skulle komme

Det netop det, profeten Esajas gør, og hvor er det fint sprogligt at knytte `forhåbningen´ sammen med `åbningen´ mod det, der skal komme.

Forhåbning er netop en åbning, en lysning i mørket og en åbning væk fra vores eget urolige hjerte, vores vaklende knæ og synkende hænder.

Forhåbning er en åbning ud imod det ny.

Forhåbning er ikke er at være båret af frygten og forskansningen i sit eget, men i den åbning, som Gud har gjort og muliggjort ved at lade en rose skyde af den frosne jord, ja ved at lade Jesu, sin egen søn føde julenat i en stald i Betlehem.

Forhåbning er en åbning ud imod det kommende, ud imod det ny.

I Jesu navn. Amen

 
Varde Provsti, Kirkens Hus, Vestervold 2F, 6800 Varde. Tlf. 21 52 22 52. Email: varde.provsti(a)km.dk
CVR nr.: 21233307 - EAN nr.: 5798000856660