Prædikerens Bog minder os om, at alting har sin tid.  Der er en tid til at fødes og en tid til at dø, en tid til at plante og en tid til at rydde.

¤

Jesus selv minder os så samtidigt i dagens evangelium om, at Gud er hos os, med os i også al vores sorg og nød:

”Sælges ikke to spurve for en skilling? Og ikke én af dem falder til jorden, uden at jeres fader er med den”, siger Jesus og fortsætter: ”Men på jer er selv alle hovedhår talt. Frygt derfor ikke. I er mere værd end mange spurve”.

Det uundgåelige i tidens gang og løb, livets vilkår og naturens gang, står ikke alene. Guds fortsatte omsorg for den verden, det liv, han har skabt, står til troende. Ja, Gud møder os fortsat med sin kærlighed. Han er trofast, en klippe og en hånd, er det stabile, hvor vi end går, følger os, hvor vi end er på vej hen.

¤

Og er Gud trofast og omsorgsfuld, så har vi lært ham at kende i Jesus fra Nazareth også som den store befrier og frelser.

Apostlen Paulus formulerer det i den tredje af de bibelske læsninger til denne søndag med ordene: ”For livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov”.

Ét er af have Guds hånd, sol og velsignelse over os, men vi er også i Gud givet det håb, at vi - idet vi er underlagt livets love - ikke lever under nogen fordømmelse.

Vi kan føle os utilstrækkelige, livsleden kan ramme os - ja i sorte stunder kan vi føle os fremmed overfor hinanden og os selv. Intet sted kan vi da finde hjemme, men vi er aldrig kun dømte i livets karrusel. Paulus formulerer det både tydeligt og klart i sit brev til Romerne i dag: ”Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. For livets ånd har i Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov”.

¤

Livet og verden har sin gang, må Guds trofasthed og omsorg styrke dig, og må hans kærlighed og nåde gøre dig fri.

I Jesu navn. Amen