Direkte til indholdet
Gå til forsiden

Referat af 8. september 2021

 

Varde Provsti – Møder

Provstiudvalgsmøde den 8. september kl. 14.00 - 18.00 - d. 08-09-2021 kl. 14:00 til 18:00

Deltagere: Lise Hindsholm, Hans Christian Dalgaard Hansen, Erik Juhl, Grethe Dejbjerg Kristensen, Morten Fester Thaysen, Anne Mette Strebel, Thorkild Møller Christensen

Mødepunkt Referat
1 - Godkendelse af dagsorden Godkendt.

2 - Budget 2022

Fastsættelse af de endelige drifts- og anlægsrammer i 2022 for de kirkelige kasser og provstiudvalgskassen i Varde provsti.

Der afholdes møde med repræsentanter for Varde Kommune for drøftelse af oplæg til den endelig ligning for 2022.

Provstiudvalget godkender en samlet ligning til de kirkelige kasser og provstiudvalgskassen på i alt kr. 57.723.800.

Beløbene fordeles således:
Drift i de kirkelige kasser kr. 43.717.400.
Budgetreserve kr. 0.
Provstiudvalgskassen inkl. stiftsbidrag kr. 1.261.800 minus kr. 305.000 regulering af den særlige pulje = 956.800.
Samarbejde mellem menighedsråd om følgende projekter:
Anlægspuljen kr. 12.000.000 - PUK
Kontingent til RAMS 206.600 -PUK
VAMS skole-kirke tjeneste kr. 325.000 - PUK
Personalekonsulent kr. 138.000 - PUK
Pulje særlige - Udviklingsplaner kr. 70.000 - PUK
Pulje særlige - Ældreplejepræst kr. 310.000 - Janderup kirkekasse.

Provstiudvalget anbefaler Varde Kommune, at kirkeskatten nedsættes til 0,95%.

3 - Hodde - kirken

Menighedsrådet fremsender projekt, budget kr. 1.025.000, finansieringsplan og aftale om teknisk rådgivning og bistand for renovering af blytag på kirketårnets sydside og diverse renoveringsopgaver.

Menighedsrådet anmoder om bevilling af kr. 1.025.000 af anlægspuljen til finansiering af udgiften.

Afgørelse:

Provstiudvalget godkender budget kr. 1.025.000 for renovering af blytaget m.v. ved Hodde kirke.

Provstiudvalget bevilger op til kr. 978.000 af anlægspuljen i budget 2022.

Restbeløbet kr. 47.000 skal finansieres af kirke- og embedskapitaler indestående i Ribe Stift.

Projektet er sendt til Ribe Stift, og I kan først igangsætte arbejdet, når I har modtaget stiftsøvrighedens godkendelse.

Vejledning om det videre forløb:

Der skal fremsendes separat ansøgning om frigivelse af kirke- og embedskapitaler. Ansøgningen skal indeholde oplysning om saldi på de konti der ønskes udbetalt og anmodning om at saldi + renter til udbetalingsdato frigives, således at kontiene kan ophæves. Ansøgningen skal sendes ad tjenstlig vej via provstiet.

Licitationsresultat skal fremsendes til provstiudvalgets orientering.

Vi gøre opmærksom på, at det er menighedsrådets ansvar i samråd med arkitekten at følge udgifterne, således at budgettet for projektet overholdes. Såfremt budgettet overskrides, skal arbejdet stoppes, indtil der er fundet en afklaring af den økonomiske situation.

For nærmere aftale om udbetaling fra anlægspuljen skal I kontakte provstikontoret.

Når arbejdet er afsluttet, skal regnskab for projektet fremsendes til provstiudvalgets behandling.

4 - Rousthøje - udviklingsplan for kirkegården

Menighedsrådet fremsender anmodning om godkendelse af udviklingsplan af 16. august 2021 for Rousthøje kirkegård

Godkendt.

5 - Vester Starup - kirken

Menighedsrådet fremsender afsluttende regnskab for istandsættelse af tårn og ny klokke i Vester Starup kirke.

Afgørelse:

Provstiudvalget tager projektregnskabet til efterretning.

Provstiudvalget frigiver anlægsopsparing på kr. 204.050,14 og bevilger kr. 82.265,49 af anlægspuljen til finansiering af budgetoverskridelsen.

Vejledning:

Vi gør opmærksom på, at projektregnskabet skal følge kirkekassens regnskab som et biregnskab, i det år hvor projektet er afsluttet.

For udbetaling af midler af anlægspuljen, skal der fremsendes oplysning om kontonummer.

6 - Provstiudvalgskassen

Provsten anmoder om dækning af udgift til 2 overnatninger i Ribe i forbindelse med Landemode.

Godkendt.

Provstiudvalget godkender herudover, at provsten overnatter i Ribe i forbindelse med Folkemødet den 14. - 17. oktober 2021.

Lise Hindsholm deltog ikke i punktet.

7 - Ribe Stifts nye vision

Ribe Stift fremsender invitation til fejring af ny vision for Ribe Stift.

Lise Hindsholm og H.C. Dalgaard Hansen tilmeldes.

 

8 - Eventuelt

Forslag om at biodiversitet på kirkegårde og status for udviklingsplanernes gennemførelse bliver punkt på næste ERFA-møde for graver og kirkeværger.

 

9 - Fredningsnævnet - Outrup Kirke

Fredningsnævnet fremsender afgørelse om anlæg af cykelsti ved Ovtrup kirke.

Ingen bemærkninger.

 

10 - Ansager - Udskiftning af fjernvarmerør

Ribe Stift fremsender afgørelse om udskiftning af fjernvarmerør ved Ansager kirke.

Ingen bemærkninger.

 

 
Varde Provsti, Kirkens Hus, Vestervold 2F, 6800 Varde. Tlf. 21 52 22 52. Email: varde.provsti(a)km.dk
CVR nr.: 21233307 - EAN nr.: 5798000856660