Direkte til indholdet
Gå til forsiden

Referat fra 14. april 2021

 

Referat fra 14. april 2021

Varde Provsti – Møder

Provstiudvalgsmøde den 14. april 2021 - d. 14-04-2021 kl. 17:00 til 20:00

Deltagere: Christina Rygaard Kristiansen, Hans Christian Dalgaard Hansen, Erik Juhl, Grethe Dejbjerg
Kristensen, Morten Fester Thaysen, Thorkild Møller Christensen, Anne Mette Strebel
 

Mødepunkt Referat
1 - Godkendelse af dagsorden Godkendt.
2 - Agerbæk - Kirkegårdsvedtægt
Menighedsrådet anmoder om godkendelse af
kirkegårdsvedtægt for Agerbæk kirkegård godkendt
af menighedsrådet på møde den 03.03.2021.
Sager:
Kirkegårdsvedtægt - Agerbæk sogn, Varde provsti
(2020 - 18388)
Godkendt.

Erik Juhl deltog ikke i punktet.
3 - Alslev - Præsteboligen Hyldehaven 8
Menighedsrådet fremsender meddelelse
vedrørende betaling af renovation, abonnement og
forbrugsafgifter for el, varme, vand og spildevand
vedrørende præsteboligen Hyldehaven 8.
Sager:
Tjenestebolig - Alslev-Janderup-Billum pastorat,
Varde provsti - Erstatningsbolig Hyldehaven 8, Varde
(2019 - 19438)
Provstiudvalget har behandlet jeres henvendelse
vedrørende betaling af renovation, abonnement og
forbrugsafgifter vedrørende el, varme, vand og
spildevand.
De gældende regler på området er følgende:
Renovation betales af udlejer.
Alle faste abonnementer/målerafgifter vedrørende
el, varme, vand og spildevand betales af kirkekassen.
Alle forbrugsrelaterede udgifter vedrørende el,
varme, vand og spildevand betales af præsten.
Menighedsrådet skal refundere de af præsten
afholdte udgifter til fast abonnement/målerafgifter 
vedrørende el, varme, vand og spildevand i årene
2015 - 2020. Der skal laves skriftlig aftale om
fremtidig afregning.
Ligeledes skal menighedsrådet refundere de af
præsten afholdte udgifter til renovation i årene 2015
- 2020. Menighedsrådet skal søge denne udgift
refunderet hos udlejer. Fakturaen for renovation skal
fremadrettet sendes til udlejer eller modregnes
løbende i menighedsrådets huslejebetalingen til
udlejer.
Såfremt der ikke er dækning for ovennævnte
udgifter i præstegårdens driftsramme eller frie
midler, kan I sende en ansøgning om tillægsbevilling
af 5%-reserven.
En eventuel ansøgning om midler af 5%-reserven
skal indeholde en opgørelse bilagt dokumentation
for de afholdte udgifter inkl. moms, samt oplysning
om menighedsrådets kontonummer.
En betingelse for bevilling af 5%-reserven er, at der
samtidig foreligger skriftlige aftaler mellem præst og
menighedsråd, om hvordan afregning håndteres
fremadrettet.
4 - Janderup - Græsningsaftale
Menighedsrådet fremsender anmodning om
dispensation til at måtte forlænge græsningsaftale i
et år med de nuværende lejer uden forudgående
offentligt udbud.
Menighedsrådet vil bruge dette år til afklaring af
eventuel salg af arealet.
Sager:
Græsningsaftale - Janderup Sogn, Varde Provsti - Pia
og Lars Tobiasen (2021 - 9742)

Afgørelse:
Provstiudvalget er sindet at godkende en
forlængelse af græsningsaftalen for et år, således at
menighedsrådet har tid til at afklare spørgsmålet om
eventuelt salg af arealet.
Vejledning:
For endelig godkendelse af et års forlængelse af
græsningsaftalen, skal den oprindelige aftale bilagt
tillæg vedrørende forlængelse af aftalen fremsendes
til provstiudvalgets godkendelse.
I forbindelse med ønske om salg, er det vigtigt, at
menighedsrådet får afklaret, hvorvidt der et tale om
kirkejord eller præstegårdsjord.
Hvis der er tale om præstegårdsjord, skal beslutning
om salg træffes i fællesskab af pastoratets
menighedsråd, og salgsprovenuet vil blive delt
mellem de tre menighedsråd.
Ved salg af jord skal provstiudvalget godkende jeres
valg af rådgiver/mægler. Det endelige salg af jord
skal ligeledes godkendes af provstiudvalget.

5 - Ovtrup - Offerlag på kirkens hvælv
Menighedsrådet fremsender projekt, budget kr.
535.000 og aftale om teknisk rådgivning og bistand.
Menighedsrådet anmoder om bevilling af
anlægspuljen til finansiering af projektet.
Sager:
Varde Provsti - Byggesag - Outrup Kirke - Ovtrup
Sogns Menighedsråd - Kirkebygning - Offerlag på
hvælv (2021 - 10096)
Afgørelse:
Provstiudvalget har behandlet den af jer fremsendte
ansøgning vedrørende nyt offerlag på kirkens hvælv.
Ovtrup kirkekasse har følgende kirke- og
embedskapitaler indestående i stiftet: Andet indlån
med rente 74.817,24 og Ekspropriationserstatning kr.
2.265,74. I alt kr. 77.082,98 skal indgå i
finansieringen.
Provstiudvalget godkender en samlet budget på kr.
535.000 og bevilger kr. 458.000 af anlægspuljen.
Kirke- og embedskapitaler skal I søge frigivet hos
Ribe Stift (se nedennævnte vejledning).
Sagen er fremsendt til Ribe Stift og kan først
igangsættes, når stiftsøvrighedens godkendelse
foreligger.
Vejledning om det videre forløb:
Der skal fremsendes separat ansøgning om frigivelse
af kirke- og embedskapitaler. Ansøgningen skal
indeholde oplysning om saldi på de konti der ønskes
udbetalt og anmodning om at saldi + renter til
udbetalingsdato frigives, således at kontiene kan
ophæves. Ansøgningen skal sendes ad tjenstlig vej
via provstiet.
Licitationsresultatet skal fremsendes til
provstiudvalgets orientering.
Vi gøre opmærksom på, at det er menighedsrådets
ansvar i samråd med arkitekten at følge udgifterne,
således at budgettet for projektet overholdes.
Såfremt budgettet overskrides, skal arbejdet
stoppes, indtil der er fundet en afklaring af den
økonomiske situation.
For nærmere aftale om udbetaling fra anlægspuljen
skal I kontakte provstikontoret.
Når arbejdet er afsluttet, skal regnskab for projektet
fremsendes til provstiudvalgets behandling.
6 - Ovtrup - Istandsættelse af vinduer
Menighedsrådet fremsender projekt, budget kr.
47.000 og aftale om teknisk rådgivning og bistand.
Menighedsrådet anmoder om bevilling af 5%-
reserven til finansiering af projektet.
Sager:
Varde Provsti - Byggesag - Outrup Kirke - Ovtrup
Sogns Menighedsråd - Kirkebygning - Istandsættelse
af vinduer (2021 - 7846)
Afgørelse:
Provstiudvalget har behandlet den af jer fremsendte
ansøgning vedrørende istandsættelse af vinduer.
Provstiudvalget godkender en samlet budget på kr.
47.000 og bevilger beløbet af anlægspuljen
Sagen er fremsendt til Ribe Stift og kan først
igangsættes, når stiftsøvrighedens godkendelse
foreligger.
Vejledning om det videre forløb:
Licitationsresultatet skal fremsendes til
provstiudvalgets orientering.
Vi gøre opmærksom på, at det er menighedsrådets
ansvar i samråd med arkitekten at følge udgifterne,
således at budgettet for projektet overholdes.
Såfremt budgettet overskrides, skal arbejdet
stoppes, indtil der er fundet en afklaring af den
økonomiske situation.
For nærmere aftale om udbetaling fra anlægspuljen
skal I kontakte provstikontoret.
Når arbejdet er afsluttet, skal regnskab for projektet
fremsendes til provstiudvalgets behandling.
7 - Ovtrup - Restaurering af liggesten
Menighedsrådet fremsender projekt og budget
kr. 218.200 for renovering af to liggesten på Ovtrup
kirkegård. Stenene opsættes i våbenhuset efter
restaureringen.
Menighedsrådet anmoder om bevilling af
anlægspuljen til finansiering af projektet.
Sager:
Varde Provsti - Byggesag - Outrup Kirke - Ovtrup
Sogns Menighedsråd - Kirkebygning - Istandsættelse
af liggesten (2021 - 7853)
Afgørelse:
Provstiudvalget har behandlet den af jer fremsendte
ansøgning vedrørende renovering af to liggesten.
Provstiudvalget finder, at det er et godt og
spændende projekt og støtter at opgaven
udføres, samt godkender en samlet budget på kr.
218.200.
Da menighedsrådet har fremsendt ønsker om
bevilling til flere projekter, som ikke har været
budgetsat, ser vi os ikke i stand til at imødekomme
hele finansieringen.
Provstiudvalget frigiver disponibel anlægsopsparing
på kr. 17.936,57 som beror i kirkekassen og bevilger
kr. 100.000 af anlægspuljen til finansiering af
udgiften. Provstiudvalget godkender, at restbeløbet
kr. 100.300 kan finansieres af menighedsrådets frie
midler.
Sagen er fremsendt til Ribe Stift og kan først
igangsættes, når stiftsøvrighedens godkendelse
foreligger.
Vejledning om det videre forløb:
Vi gøre opmærksom på, at det er menighedsrådets
ansvar i samråd med jeres rådgiver at følge
udgifterne, således at budgettet for projektet
overholdes. Såfremt budgettet overskrides, skal
arbejdet stoppes, indtil der er fundet en afklaring af
den økonomiske situation.
For nærmere aftale om udbetaling fra anlægspuljen
skal I kontakte provstikontoret.
Når arbejdet er afsluttet, skal regnskab for projektet
fremsendes til provstiudvalgets behandling.
8 - Ølgod - Vaskeplads
Menighedsrådet fremsender anmodning om
godkendelse af Aftale om teknisk rådgivning og
bistand vedrørende etablering af vaskeplads ved
Ølgod kirkegård.
Sager:
Varde Provsti - Byggesag - Ølgod Kirke - Ølgod Sogns
Menighedsråd - Øvrige bygninger, arealer og
omgivelser - Etablering af vaskeplads med
olieudskiller (2020 - 34496)
Den af menighedsrådet fremsendte aftale om
teknisk rådgivning og bistand har været fremsendt til
udtalelse hos stiftsjuristen.
Stiftet har fremsendt udtalelse til menighedsrådet
den 13.04.2021.
Under forudsætning af at menighedsrådet følger
stiftsjuristens anbefalinger om ændringer
vedrørende rådgivers erstatningsansvar godkender
provstiudvalget aftalen.
Der skal fremsendes kopi af den endelige aftale i
underskrevet stand.
9 - Varde - Renovering Arnbjerg Kapel
Menighedsrådet fremsender forprojekt og
budgetoverslag kr. 4.550.000 for renovering af
Arnbjerg Kapel.
Der er i budget 2021 henlagt kr. 3 mil. i anlægspuljen
til projektet.
Menighedsrådet anmoder om provstiudvalgets
tilkendegivelse af, hvorvidt der kan tilføres
yderligere midler til projektet.
Provstiudvalget har behandlet det af
menighedsrådet fremsendte forslag om renovering
af Arnbjerg kapel.
Provstiudvalget ønsker et møde med
menighedsrådet for en drøftelse af projektet.
Menighedsrådet vil blive kontaktet for aftale om
møde, når den faste provst er tilbage fra studieorlov.
Morten Thaysen deltog ikke i punktet.
10 - Varde - Nyt sognehus
Orientering om møde i styregruppen vedrørende nyt
sognehus i Varde v/Erik Juhl
Styregruppen ønsker møde med provstiudvalget.
Forslag til dagsorden:
Orientering om status for byggeriet.
Økonomi
Tidsplan
Inventar
Sager:
Byggesag - Varde Sogn, Varde provsti - Nyt sognehus
(2018 - 8704)
Erik Juhl orienterede om projektet og om status for
P-pladser.
Byggetilladelser er på plads. Man gør klar til at gå ud
i ny licitation.
Provstiudvalget foreslår, at vi mødes den 27. april kl.
17.00 på Vestervold 1.
Der deltager 7 personer fra provstiet.
11 - Varde - Nyt blytag på kirkens apsis
Menighedsrådet fremsender orientering om
licitationsresultatet for nyt blytag på kirkens apsis.
Sager:
Varde Provsti - Byggesag - Varde Kirke - Varde Sogns
Menighedsråd - Kirkebygning - Nyt blytag på apsis
(2020 - 15761)
Taget til efterretning.

12 - Varde - Fælles regnskabskontor
Menighedsrådet fremsender anmodning om
bevilling på kr. 28.014 af 5%-reserven til dækning af
50% af honoraret i forbindelse med
at kirkekasserne i Strellev og Hodde har tilsluttet sig
regnskabskontoret i henholdsvis 2020 og 2021
Sager:
Fælles regnskabskontor - Varde MR (2018 - 12037)

Afgørelse:
Godkendt.
Vejledning:
For udbetaling af beløbet skal der fremsendes
oplysning om menighedsrådets konto nummer,
hvortil pengene ønskes overført.
13 - Fredningsnævnet - Høring
Fredningsnævnet fremsender høring om etablering
af cykelsti på fredet areal langs kirkediget ved
Ovtrup kirke.
Sager:
Høring - Fredningsnævnet - Ovtrup Sogn, Varde
Provsti - Etablering af cykelstil (2021 - 10381)
Provstiudvalget har ingen bemærkninger.
14 - Eventuelt
Sager:
Eventuelt - Punkt til PU-møder (2018 - 5707)
Orientering om portrætmaleri af biskoppen.

Aftale om betaling af arbejdstøj bliver ikke et
fokuspunkt for revisoren på nuværende tidspunkt.

H. C. Dalgaard Hansen deltager i konsulentrunden.
Mødet den 13.10.2021 flyttes til den 12.10.2021 kl.
8.00 - 11.00.

 
15 - Afgørelse vedrørende klage over reserveret
gravsted.

Ribe Stift fremsender afgørelse vedrørende klage
over reserveret gravsted på Arnbjerg kirkegård i
Varde.
Sager:
Klage - Villy Lauridsen - Vedrørende familiegravsted
på Varde kirkegård (2020 - 420)
Ingen bemærkninger.
16 - Skovlund - Flisebelægning og belysning
Ribe stift fremsender afgørelse om ny flisebelægning
og belysning på Skovlund kirkegård.
Sager:
Varde Provsti - Byggesag - Skovlund Kirke - Skovlund
Sogns Menighedsråd - Kirkegårde - Stibelægning
(2021 - 4015)
Ingen bemærkninger.
17 - Varde Kommune - Skolevej 3, Varde
Varde Kommune fremsender naboorientering
vedrørende dispensation fra lokalplan vedrørende
Skolevej 3, Varde.
Sager:
Høring - Varde Kommune - Nabohøring vedr.
boligbyggeri på nabogrund ved det kommende
Kirkens Hus (2020 - 21863)
Ingen bemærkninger.

 

 
Varde Provsti, Kirkens Hus, Vestervold 2F, 6800 Varde. Tlf. 21 52 22 52. Email: varde.provsti(a)km.dk
CVR nr.: 21233307 - EAN nr.: 5798000856660