Direkte til indholdet
Gå til forsiden

Referat af 19. maj 2026

 

Dagsorden 19. maj 2026

Provstiudvalgsmøde den 19. maj 2026 kl. 8.30-11.30 

Indeholder et eller flere lukkede dagsordenspunkter
Deltagere: Bente Dalgas Kristiansen, Erik Juhl, Karina Kjær, Lise Hindsholm, Thorkild Møller Christensen

MødepunktReferat
1 - Godkendelse af dagsorden
 
Fremrykkes grundet bygningskonsulentens
deltagelse:
Pkt. 9 Ansøgning dataloggere
Pkt. 12 Alslev, solceller
Pkt. 13 Fåborg, fuger
Pkt. 14 Hodde, varmeanlæg mm.
Pkt. 15 Nr. Nebel, hvælv oversider prisopdatering
Pkt. 20 Ansager
Herefter behandles punkterne 10 og 11.
 
2 - Målsætning for Varde Provstiudvalg 2025-2029

Målsætning for Varde Provstiudvalg til endelig godkendelse.
 
Provstiudvalgets målsætning for 2025-2029 er godkendt.
3 - PUK - Kvartalsrapport pr. 31. marts 2026

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2026 for provstiudvalgskassen.
 
Godkendt.
4 - Udkast - Budget 2027 - Provstiudvalgskassen
 
Budgetbidrag rettes til som aftalt på mødet.
5 - Flerdagsvisitats - Reserven - Tilskud til gennemførelsen af visitatsen

Efter aftale mellem biskop og provst udarbejdes forslag til budget for flerdagsvisitats i Varde Provsti
fra 16.-18. september 2026. Biskop og provst vil gerne ansøge provstiudvalget om dækning af
halvdelen af udgifterne til flerdagsvisitatsen.
Et vedlagt budget baseret på 30 deltagere, hvor der søges om tilskud på kr. 10.100 og et budget baseret
på 50 deltagere, hvor udgiften vil være kr. 15.000.
Varde Provstiudvalg ansøges om tilskud til gennemførelse af flerdagsvisitats i Aal, Blåvandshuk
og Henne-Lønne sogne på maks. kr. 15.000.
Ribe Stift og provstiet har aftalt at provstiet udarbejder regnskab og sender faktura til Ribe Stift.
 
Provstiudvalget bevilger halvdelen af økonomien til flerdagsvisitats i Aal, 
Blåvandshuk og Henne-Lønne Sogne, dog maks. op til kr. 15.000
6 - Behandling af biregnskaber ifm. etablering af ladestandere i Varde Provsti

Samlet oversigt på udgifter til 11 ladestandere i Varde Provsti.
 
Provstiudvalget bevilger yderligere kr. 99.689 af anlægsreserven til etablering
af ladestandere ved kirkerne i Varde Provsti.

Regnskaberne er godkendt og bi-regnskaberne skal fremgå af menighedsrådenes årsregnskaber.
 
7 - Provstesyn 2026 - Kirker

Provstesyn over kirker og kirkegårde i Ovtrup, Lunde, Ansager, Skovlund, Varde, Horne og Thorstrup.
 
Ingen bemærkninger.

Menighedsrådene gøres opmærksom på, at de synsudsatte arbejder som hovedregel
skal udføres indenfor næste provstesyn.

Synsudsatte arbejder er som udgangspunkt almindelig vedligehold og som sådan allerede
dækket af den tildelte ligning. 
Ved større arbejder kan der søges om midler fra provstiudvalget.
 
8 - Provstesyn 2026 - Præstegårde

Provstesyn over præstegårdene i Lunde, Jægumsvej og Vestervold i Varde og Thorstrup. 
Præstegårdene i Ansager og på Sletten, Varde, afventer.
 
Ingen bemærkninger.

Menighedsrådene gøres opmærksom på, at de synsudsatte arbejder som hovedregel
skal udføres indenfor næste provstesyn.

Synsudsatte arbejder er som udgangspunkt almindelig vedligehold og som sådan allerede
dækket af den tildelte ligning. 
Ved større arbejder kan der søges om midler fra provstiudvalget.
 
9 - Dataloggere til kirkerne i Varde Provsti

Bygningskonsulenten søger om økonomi til indkøb af dataloggere samt abonnement/system 
til aflæsning af dataloggerne. 
Køb og programmering af dataloggere koster kr. 44.300 inkl. moms og
softwarelicens koster årligt kr. 22.275 i abonnement.
 
Bygningskonsulenten fortalte om baggrunden for ansøgningen om dataloggere.

Provstiudvalget bevilger kr. 44.300 af anlægsreserven til indkøb af dataloggere, så hver
enkelt kirke kan få en datalogger.

Det årlige abonnement bliver fremadrettet en del af provstiudvalgskassens budget. 
Provstiudvalget orienterer om det på Formandsmødet.
10 - Budget 2027 - Personalekonsulenten

Personalekonsulenten sender anmodning om godkendelse af budget 2027. 
Budgettet indeholder som noget nyt kr. 30.000 inkl. moms til indkøb af
GAIS system til systematisk APV.
 
Budgettet for 2027 for personalekonsulenten blev godkendt. 
Varde Provstis andel kr. 261.766,67.
11 - VAMS - Budget 2027

Repræsentantskabet for VAMS sender budget for 2027 samt referat af repræsentantskabsmødet.
 
Regnskab 2025 viser et overskud på kr. 49.934,11 som repræsentantskabet
vil bruge på uddannelse og computer til den nye medarbejder. 
Dette overskud er indarbejdet i provstiets regnskab, hvorfor repræsentantskabet ikke kan 
råde over dette overskud.

Såfremt VAMS ønsker at afvikle større arrangementer, kan der søges midler fra reserven
eller den særlige pulje.
 
12 - Ansøgning - Reserven - Alslev, Janderup og Billum - Solcelleanlæg til Alslev præstegård

Præstegårdsudvalget, Alslev, Janderup og Billum, sender ansøgning på kr. 79.750 af reserven til
etablering af jordbaseret solcelleanlæg ved Alslev præstegård.
 
Provstiudvalget godkender projektet og bevilger op til kr. 79.750 af anlægsreserven 
til jordbaseret solcelleanlæg ved Alslev præstegård.

Udbetaling fra Anlægsreserven:
For at I kan få udbetalt midler fra anlægsreserven, skal I, når arbejdet er afsluttet, sende
projektregnskab og oplysning om menighedsrådets kontonummer. 
Så vil vi sørge for, at pengene bliver overført.

Hvis I har problemer med likviditeten, kan vi udbetale et acontobeløb, indtil regnskabet er
færdigt.
For udbetaling af restbeløbet af bevillingen skal det endelige regnskab fremsendes for projektet.

Karina Kjær og Lise Hindsholm deltog ikke i punktet.
 
13 - Fåborg - Reserven - Restaurering af fuger

Fåborg menighedsråd søger om kr. 147.500 fra reserven til mørtelfuger på koret og skibets sydside.
Projektet er betinget godkendt fra stiftsøvrigheden, hvorfor det skal sendes til godkendelse inden igangsætning.
 
Provstiudvalget er opmærksom på, at sagen tidligerehar været behandlet juni 2021,
hvor afgørelsen lød,at det var driftsudgifter.

Med henvisning til tidligere afgørelse bevilger provstiudvalget kr. 100.000 af anlægsreserven og
forventer, at menighedsrådet finansierer resten af menighedsrådets frie midler.

Projektet er sendt til Ribe Stift, og I kan først igangsætte arbejdet, når I har modtaget
stiftsøvrighedens godkendelse.

Vejledning:
Licitationsoversigt og beslutning om hvem der vælges skal fremsendes til provstiudvalgets
orientering.
Vi gør opmærksom på, at det er menighedsrådets ansvar i samråd med 
arkitekten/ingeniøren at følge udgifterne, således at budgettet for projektet overholdes. 
Såfremt budgettet overskrides, skal arbejdet stoppes, indtil der er fundet en afklaring af
den økonomiske situation.

For nærmere aftale om udbetaling fra anlægsreserven skal I kontakte provstikontoret.

Når arbejdet er afsluttet, skal regnskab for projektet fremsendes til Provstiudvalgets behandling.
 
14 - Hodde - Reserven - Varmeanlæg, portaler, indvendig kalkning og adgang tagrum

Hodde menighedsråd søger om kr. 2.334.405 fra reserven til nyt varmeanlæg, renovering af 5
portaler, indvendig kalkning samt forbedring af adgangsforhold til tagrum.
 
Provstiudvalget anmoder om nye projekter, ét vedr. borebilleangreb og ét omhandlende det elektriske
varmeanlæg, hvor prisoverslagene medtages i budgetbidraget, alternativt kan der sendes en mail til
provstiet med priserne. 
Varmeprojektet skal kun indeholde økonomien for kirkens andel og ikke den gamle skoles andel.

For de øvrige projekter udarbejdes særskilte ønsker, som medtages i budgetbidrag fremadrettet.

Menighedsrådet bedes redegøre for den eksisterende aftale om den gamle skole.
 
15 - Nørre Nebel - Reserven - Budget efter tilbudsgivning - Hvælvinger i kirken

Provstiudvalget har den 27. januar 2026 bevilget op til kr. 610.000 til istandsættelse af hvælvs oversider i
Nørre Nebel kirke. 
Projektet har været gennem tilbudsgivning og menighedsrådet søger om
yderligere kr. 450.000, så den samlede bevilling fra anlægsreserven udgør kr. 1.060.000.
 
Provstiudvalget bevilger op til kr. 450.000 yderligere af anlægsreserven, 
så den samlede bevilling er på kr. 1.060.000.

Vi gør opmærksom på, at det er menighedsrådets ansvar i samråd med arkitekten/ingeniøren at følge
udgifterne, således at budgettet for projektet overholdes. 
Såfremt budgettet overskrides, skal arbejdet stoppes, indtil der er fundet en afklaring af
den økonomiske situation.

Udbetaling fra Anlægsreserven:
For at I kan få udbetalt midler fra anlægsreserven, skal I, når arbejdet er afsluttet, sende
projektregnskab og oplysning om menighedsrådets kontonummer. 
Så vil vi sørge for, at pengene bliver overført.

Hvis I har problemer med likviditeten, kan vi udbetale et acontobeløb, indtil regnskabet er
færdigt.
For udbetaling af restbeløbet af bevillingen skal det endelige regnskab fremsendes for projektet.
 
16 - Ovtrup - Reserven/Budget - Ansøgning om leje af lokaler

Ovtrup menighedsråd sender ansøgning om økonomi til leje af lokaler på 75m2 inkl. tekøkken,
toilet og depot til brug for minikonfirmander, kirkekaffe m.v.
Lokalerne lejes med forkøbsret og koster kr. 5.000 pr. måned samt forbrugsudgifter på ca. kr. 1.500.
 
Provstiudvalget havde forskellige spørgsmål til menighedsrådet, hvorfor sagen udsættes til næste
møde.
17 - Thorstrup - Regnskab for udvidelse af redskabsbygning på Kirkegård

Thorstrup menighedsråd sender regnskab på udvidelse af redskabsbygningen på Thorstrup
kirkegård. Regnskabet viser et forbrug på kr. 289.847,43 mod bevilgede kr. 340.000.
 
Behandling af projektregnskab:

Provstiudvalget tager regnskabet til efterretning og udbetaler kr. 289.847,43 af Anlægsreserven.

Vi gør samtidig opmærksom på, at projektregnskabet skal følge kirkekassens regnskab som et biregnskab
det år, projektet er afsluttet.

Sagen er hermed afsluttet.
 
18 - Ølgod - Reserven - Forundersøgelse renovering Ølgod kirke

Ølgod menighedsråd er bevilget kr. 100.000 til forundersøgelse af kirken med henblik på renovering.
Menighedsrådet fremsender yderligere ansøgning på kr. 167.032,71, hvorfor det medsendte regnskab
er på kr. 267.032,71.
 
Behandling af projektregnskab:

Provstiudvalget bevilger yderligere kr. 167.032,71 og tager samtidigt regnskabet til efterretning og
udbetaler kr. 267.032,71 af Anlægsreserven.

Vi gør samtidig opmærksom på, at projektregnskabet skal følge kirkekassens regnskab som et biregnskab
det år, projektet er afsluttet.

Sagen er hermed afsluttet.

Bente Dalgas Kristiansen deltog ikke i punktet.
 
19 - Øse - Reserven - Borebille- og skimmelbehandling

Provstiudvalget har den 20. juni 2025 bevilget op til kr. 700.000 til delvis finansiering af behandling af
størstedelen af Øse kirkes inventar efter borebilleangreb. 
Borebilleangrebet er værre end først antaget samt er det konstateret, at orglet har skimmel. 
Menighedsrådet søger derfor om yderligere kr. 448.000, så den samlede bevilling fra
anlægsreserven udgør kr. 1.148.000.
Finansieringsplan, hvis provstiudvalget bevilger yderligere:
Anlægsreserven kr. 1.148.000
Frie midler, MR kr. 242.400
Total kr. 1.390.400
Jf. tidligere bevilling, såfremt der opnås tilskud fra fonde og statsmidler skal disse tilskud indgå i
finansieringen og bevillingen fra anlægsreserven reducereres tilsvarende.
 
Provstiudvalget bevilger op til kr. 448.000 yderligere af anlægsreserven, så den samlede bevilling
er på kr. 1.148.000 af reserven og kr. 242.400 af menighedsrådets frie midler.

Udbetaling fra Anlægsreserven:

For at I kan få udbetalt midler fra anlægsreserven, skal I, når arbejdet er afsluttet, sende
projektregnskab og oplysning om menighedsrådets kontonummer. 
Så vil vi sørge for, at pengene bliver overført.

Hvis I har problemer med likviditeten, kan vi udbetale et acontobeløb, indtil regnskabet er
færdigt.

For udbetaling af restbeløbet af bevillingen skal det endelige regnskab fremsendes for projektet.
20 - Ansager/Skovlund - Reserven - Køb af Hus - Lukket punkt
 
 
21 - Eventuelt

Invitation til møde med formænd m.fl. den 18. juni er sendt ud. Mødet foregår i Agerbæk Kirkehus.
Mødeleder den 23. juni 2026? Husk mødet er kl. 8.30-12.30, stiftet deltager med vedlagte dagsorden kl. 10.30-11.30.
Mødeleder den 11. august 2026, 1. behandling af budget er Lise Hindsholm eller Erik Juhl, 
den 25. august 2026, 2. behandling af budget samt provstiudvalgsmøde er Lise Hindsholm eller Erik Juhl
og den 8. september 2026, Møde med Varde Kommune er Lise Hindsholm.
 
Mødeleder den 23. juni er Jacob Bjorholm.
Mødeleder den 11. og den 25. august er Erik Juhl.
Mødeleder den 8. september er Lise Hindsholm.
22 - Fra Revisionen - Orientering om ny revisor

I stedet for Kenneth Fyhn, vil Emma Mølleskov Pedersen fremadrettet være ansvarlig for
håndtering af revisionen i Varde Provsti sammen med Henning Tønder Olesen.
 
Orienteret.

 

 

 
Varde Provsti, Kirkens Hus, Vestervold 2F, 6800 Varde. Tlf. 21 52 22 52. Email: varde.provsti(a)km.dk
CVR nr.: 21233307 - EAN nr.: 5798000856660