Direkte til indholdet
Gå til forsiden

Referat af 9. oktober 2026

 

Provstiudvalgsmøde den 9. oktober 2026
Indeholder et lukket dagsordenspunkt, pkt. 16 

Deltagere: Bente Dalgas Kristiansen, Erik Juhl, Jacob Bjorholm, Karina Kjær, Lise Hindsholm, Steen Lauritz Andersen, Thorkild Møller Christensen

MødepunktReferat
1 - Godkendelse af dagsorden
Bygningskonsulent Tina Vind deltager i punkter med Ansager præstegård og varmeanlæg i Hodde.
 
Godkendt
2 - Revideret budget 2027 - Kirkelig ligning 2027

Revideret udgave af budget 2027 for Varde Provsti herunder prognose for kirkelig ligning, 
endelige rammer til kirkekasserne og brev til Varde Kommune. Dokumenterne er revideret inden afsendelse til Varde Kommune da budgettet for provstiudvalgskassen ikke var nedskrevet med kr. 533.700, som skyldes forbrug af frie midler i 2027.
 
Provstiudvalget godkender en samlet ligning til de kirkelige kasser og provstiudvalgskassen på i alt kr. 73.310.678 inkl. ligning til Grimstrup, Skads Provsti på kr. 433.202. 
Beløbene fordeles således: 
Drift i de kirkelige kasser kr. 47.721.500. 
Derudover kr. 433.202, Vardes andel til Grimstrup/Esbjerg Kommune. Provstiudvalgskassen inkl. stiftsbidrag (kr. 418.947) kr. 1.031.447 (havde ikke fratrukket forbrug af frie midler på kr. 533.700) 
Samarbejde mellem menighedsråd om følgende projekter: 
Budgetreserven (tidl. 5%) kr. 1.500.000 - PUK 
Reserven/Anlægspuljen kr. 21.000.000 - PUK 
Kontingent til RAMS kr. 279.129 - PUK 
VAMS skole-kirke tjeneste kr. 417.000 - PUK 
Personalekonsulent kr. 261.800 - PUK 
Bygningskonsulent kr. 406.600 - PUK 
Den Særlige Pulje kr. 260.000. 

Revideret prognose, endelige rammer og brev til Varde Kommune er godkendt og sendes til orientering til alle menighedsråd i Varde Provsti.
 
3 - Provstiudvalgskassen - Budget 2027

Provstiudvalgskassen, budget 2027 til godkendelse/aflevering.
 
Provstiudvalget godkender budget 2027 for provstiudvalgskassen. 

Varde Provstiudvalg, CVR-nr. 21233307, Budget 2027, , Endelig budget afleveret d. 09-10-2026 09:10
4 - Provstiudvalgskassen - Revisionsprotokollat og revisionspåtegning, regnskab 2025

PwC fremsender revisionspåtegning og revisionsprotokollat for regnskab 2025 for PUK kassen.
 
Revisionen påtaler, at der er registreret en enefuldmagt ved henvendelser i banken. Fuldmagten er nu ændret således provst, provstiudvalgsmedlem og provstisekretær skal møde op 2 i forening for at kunne tilgå provstiets konti.
5 - Provstiudvalget - Udkast til mødedatoer i 2027
 
Udkast A og B er vedlagt. Udkast B fremskynder Provstiudvalgets budgetproces i august 2027.
 
Udkast B er godkendt, dog med ændring af dato for ekskursion. Ekskursion bliver tirsdag den 28. september 2027.
6 - Vejledning om folkekirkens lokale kassers budget, regnskab og revision m.v. 

I forbindelse med, at provstiudvalg og menighedsråd ikke længere er omfattet af indskydergarantien, skal provstiudvalget mindst én gang årligt foretage en risikovurdering af midlernes placering, herunder provstiudvalgskassens reserve.
 
Provstiudvalget for Varde Provsti vurderer, at midlerne er sikkert anbragt.
7 - Kirkegårdstakster 2027

Provstiet har modtaget besked fra GIAS om pristalsregulering på 1,7%. Fremskrevet Takstvedtægt for 2027 er vedlagt.
 
Pristalsregulering taget til efterretning og Takstvedtægt 2027 for Varde Provsti er godkendt.
8 - Kvartalsrapporter 2. kvartal 2026

Behandling af kirkekassernes kvartalsrapporter pr. 30.06.2026. 
De afleverede kvartalsrapporter finder I på Kirkeportalen. 
OBS, forbered hver især de kasser, I har ansvaret for. 
 
Menighedsrådene skal huske at uploade bemærkninger til kvartalsrapporten. Generelle udfordringer med forbrug af løn på kirkegårdene
9 - Ansager - Forlængelse af forpagtningsaftale i 2027
 
Forpagtningskontrakten skal i udbud og forhandles for en længere periode og gerne minimum 3 år. 

Menighedsrådet skal undersøge, om der kan indarbejdes forbehold i kontrakten for grøn trepart udlægning til lavbundsjord ift. opsigelse af kontrakt.
 
10 - Ansager - Indstilling om udbedring af Ansager Præstegård
 
Ansager menighedsråd søger om kr. 4.799.125 til skimmeludbedring af Ansager præstegård.
 
Provstiudvalget godkender, at menighedsrådet arbejder videre med projektet ift. udbedring af den eksisterende præstegård. 

Provstiudvalget skal have det endelige projekt til godkendelse inden projektet sendes i licitation. 

Medlemmer af Provstiudvalget kommer gerne på besøg og afventer invitation fra menighedsrådet.
11 - Henne-Lønne - Reserven - Præstegård - Tillægsbevilling 3

Henne-Lønne menighedsråd søger om kr. 31.529,88 af reserven til nyt gulv i et værelse i præstegården.
 
Menighedsrådet skal få gulvet skiftet efter fremsendte tilbud men Provstiudvalget tager først endelig stilling til økonomien, når menighedsrådets årsregnskab for 2026 kendes.
12 - Henne-Lønne - Forpagtningskontrakt til godkendelse
 
Provstiudvalget forudsætter, at forpagtningen har været i udbud og godkender hermed kontrakten.
13 - Hodde - Vedtægt Hodde kirkegård

Hodde menighedsråd sender svar på referat af tidligere Provstiudvalgsmøde samt tilrettede kirkegårdsvedtægter til godkendelse.
 
Provstiudvalget godkender den fremsendte vedtægt.
14 - Hodde - Reserven - Varmeanlæg i kirken

Hodde menighedsråd søger om kr. 1.438.000 af Reserven til nyt varmeanlæg i Hodde kirke og graverbygning.
 
Provstiudvalget bevilger op til kr. 1.438.000 af anlægsreserven til nyt varmeanlæg i Hodde Kirke. 

Projektgodkendelse: Projektet er sendt til Ribe Stift, og I kan først igangsætte arbejdet, når I har modtaget stiftsøvrighedens godkendelse. 

Udbetaling fra Anlægsreserven:
For at I kan få udbetalt midler fra anlægsreserven, skal I, når arbejdet er afsluttet, sende projektregnskab og oplysning om menighedsrådets kontonummer. 
Så vil vi sørge for, at pengene bliver overført. 
Hvis I har problemer med likviditeten, kan vi udbetale et acontobeløb, indtil regnskabet er færdigt. 

For udbetaling af restbeløbet af bevillingen skal det endelige regnskab fremsendes for projektet.
 
15 - Janderup - Synsudskrifter 2026

Janderup menighedsråd fremsender synsforretning for 2026.
 
Godkendt under forudsætning af budgetmæssig dækning. 

Karina Kjær og Lise Hindsholm deltog ikke i punktet.
16 LUKKET PUNKT  
17 - Ovtrup - Nyt antependium

Ovtrup menighedsråd søger om nyt antependium til Ovtrup Kirke. 
Menighedsrådet søger provstiudvalget om lov til at bruge kr. 98.175 af egne frie midler.
 
Provstiudvalget godkender projektet og Ovtrup kirke kan bruge op til kr. 98.175 af menighedsrådets frie midler til nyt antependium.
18 - Ovtrup - Ansøgning - Reserven - Rensning af orgel

Ovtrup menighedsråd søger om kr. 150.487,50 af Reserven til rensning af orglet i Ovtrup Kirke.
 
Provstiudvalget bevilger op til kr. 119.437,50 af reserven til rensning og manualer. 

Menighedsrådet skal selv finansiere egaliseringen da det hører under daglig drift.

Udbetaling fra Anlægsreserven: 
For at I kan få udbetalt midler fra anlægsreserven, skal I, når arbejdet er afsluttet, sende projektregnskab og oplysning om menighedsrådets kontonummer. 
Så vil vi sørge for, at pengene bliver overført. 
Hvis I har problemer med likviditeten, kan vi udbetale et acontobeløb, indtil regnskabet er færdigt. 

For udbetaling af restbeløbet af bevillingen skal det endelige regnskab fremsendes for projektet.
 
19 - Varde - Reserven - Midler til klargøring af Sletten 66
Varde menighedsråd søger om kr. 325. 000 af reserven til istandsættelse/klargøring af Sletten 66 til en ny præst pr. 01.02.2027.
 
Provstiudvalget bevilger op til kr. 300.000 af reserven til istandsættelse af Sletten 66. 
Nogle af punkterne anses som almindelig vedligehold, som menighedsrådet modtager ligning til, hvorfor bevillingen er tilrettet. 

Udbetaling fra Anlægsreserven: For at I kan få udbetalt midler fra anlægsreserven, skal I, når arbejdet er afsluttet, sende projektregnskab og oplysning om menighedsrådets kontonummer. 
Så vil vi sørge for, at pengene bliver overført. Hvis I har problemer med likviditeten, kan vi udbetale et acontobeløb, indtil regnskabet er færdigt. 

For udbetaling af restbeløbet af bevillingen skal det endelige regnskab fremsendes for projektet. 

Jacob Bjorholm og Steen Andersen deltog ikke i punktet.
 
20 - Ølgod - Regnskab omfugning af kor og apsis samt yderligere ansøgning
​Ølgod Menighedsråd sender regnskab for projektet på kr. 268.601,39, hvorfor de ansøger om yderligere kr. 23.601,39 af anlægsreserven.
 
Provstiudvalget bevilger yderligere kr. 23.601,39 og godkender regnskabet. 

Vi gør samtidig opmærksom på, at projektregnskabet skal følge kirkekassens regnskab som et biregnskab det år, projektet er afsluttet. 
Sagen er hermed afsluttet. 

Bente Dalgas Kristiansen deltog ikke i punktet.
 
21 - Eventuelt
Mødeleder den 8. december 2026? 
Planlægning af provstiseminar? 
Opfølgning flerdagsvisitats.
 
Steen Andersen er mødeleder den 8. december. 

Bente Dalgas Kristiansen er mødeleder den 26. februar 2027. 

God oplevelse med biskoppens flerdagsvisitats. Provstiudvalget kunne godt tænke sig, at flere menighedsrådsmedlemmer havde deltaget i visitatsen.
 
22 - Invitation til konsulentrunde den 14. og 15. april 2027
Invitation til konsulentrunde den 14. og 15. april 2027 er sendt til alle menighedsråd i Varde Provsti. Interesserede menighedsråd skal melde tilbage til provstiet senest den 1. februar 2027.
 
Taget til efterretning.
 
Varde Provsti, Kirkens Hus, Vestervold 2F, 6800 Varde. Tlf. 21 52 22 52. Email: varde.provsti(a)km.dk
CVR nr.: 21233307 - EAN nr.: 5798000856660