Jesus læser i synagogen i Nazareth et stykke op fra profeten Esajas om håbet til det, der skal ske. En profeti fra Det gamle Testamente: ord fulde af forventninger om fred og retfærdighed; om blindes øjne der skal åbnes og om frihed for undertrykte og hjælp til de fattige. Hvad Jesus så derpå gør er, at han tyder disse gamle ord ind i nuet. Han siger, at det er nu, det sker. Han gør dem aktuelle og siger at disse profetier går i opfyldelse nu.

#

Det er i hans hjemby Nazareth, han læser op og tyder de gamle profetier. Meget forstyrrer imidlertid hans udlægning. De tilstedeværende i synagogen bliver først benovede over hans udlægning men derpå vokser en skepsis frem blandt dem. Det er jo Jesus, tømrerens søn, som siger det. Hvem tror han, han er. Hvad ved han, en sådan ung ulærd mand, om nogetsomhelst. Det går så galt, at forsamlingen jager Jesus ud af byen; og helst vil de styrte ham i døden, hvad dog ikke lykkes.

#

Det centrale i dag første søndag i advent er imidlertid hverken Jesu klogskab og hans coolness i en trængt situation eller folkemængdens forvandling fra at være en lyttende menighed til jagende hob; nej det vigtige er Jesu udlægning: At han tyder gamle ord, forhåbninger og drømme om fred og Guds nærvær som noget, der kan finde sted og realisere sig i denne skrøbelige og uperfekte verden her og nu.

#

Vores tid er fyldt af bekymringer for fremtiden, for vores liv og liv med hinanden. Ufreden i verden og de store forandringer, vi står i, afstedkommer uro og frygt. 

Hertil har Jesus så en replik. Han understreger for os, at Gud virkelig har sluttet sin pagt med os mennesker, Gud står ved sin pagt og glemmer os ikke. Nok er natten fremrykket, men som apostlen Paulus formulerer det, daggryet er på vej. Det skal lysne.

I dag er det skriftord gået i opfyldelse, siger Jesus. Dette “i dag” er således ikke kun den dag for længe siden da Jesus læste op af profeten Esajas i sin hjemby Nazareth. Dette i dag er netop i dag som det er i morgen, ja i de dage og det nye kirkeår, vi nu går ind i.

Det, vi hører i dag, er desuden ikke blot en formaning til os om at gribe dagen, men det er netop ordet om, at Gud ikke slipper os, hvad kaster både lys og håb ind over nuet og fremtid. Barmhjertighed og retfærdighed, forsoning og fred er håb også for dagen i dag. 

Lev ud af det håb. Det lysner.

Glædelig advent

 Amen