Direkte til indholdet
Gå til forsiden

Nyt fra Ribe Stift

 

E-bog sætter fokus på ledelse, samarbejde og vækst i folkekirken

Hvordan leder vi folkekirken ind i fremtiden?

Det spørgsmål stiller forfatteren bag E-bogen ”Folkekirken ved en korsvej” skarpt på – og inviterer alle med interesse for folkekirkens liv til at tænke med. 

Udgivelsen er støttet af Ribe Stiftsråd og samler ti påstande, som på hver sin måde sætter fokus på ledelse, organisering og fremtidens arbejde i folkekirken – set fra lægsidens perspektiv.

E-bogen er skrevet af en erfaren menighedsråds- og provstiformand, Frank Iversen, der med udgangspunkt i egne erfaringer og i en anerkendende tilgang til organisationsudvikling peger på nye veje for samarbejde, ledelse og udvikling i folkekirken. Undervejs rejser han både store og konkrete spørgsmål som: 

Hvordan kan vi styrke ledelsessamarbejdet i folkekirken? 

Hvordan sætter vi mennesker før bygninger? 

Og hvad vil det sige at skabe en folkekirkelig aktivisme, der tager fat om kirkens “vilde problemer”?

 

Til hver af de ti påstande følger refleksionsspørgsmål, der kan bruges lokalt – i menighedsråd, provstier, Stiftsråd eller andre kirkelige fællesskaber – som afsæt for samtale og handling.

Debatoplægget er ikke en færdig løsning, men en invitation til dialog, refleksion og fornyet mod på at tænke sammen om folkekirkens fremtid.

 

Find udgivelsen her.

Rigtig god læselyst.

 
Varde Provsti, Kirkens Hus, Vestervold 2F, 6800 Varde. Tlf. 21 52 22 52. Email: varde.provsti(a)km.dk
CVR nr.: 21233307 - EAN nr.: 5798000856660