Direkte til indholdet
Gå til forsiden

Referat af 19. januar 2024

 

Referat af 19. januar 2024

Provstiudvalgsmøde den 19. januar 2024 kl. 8.30-11.30

Deltagere: Anne Mette Wind Gundesen, Ejnar Kudsk, Erik Juhl, Lise Hindsholm, Steen Lauritz Andersen, Thorkild Møller Christensen
Afbud: Bente Dalgas Kristiansen

Mødepunkt Referat
1 - Godkendelse af dagsorden
 
Godkendt.
2 - Provstiudvalgskassen

Ribe Stift fremsender meddelelse om behandling af
kvartalsrapport pr. 30.09.2023.
Taget til efterretning.
3 - Varde Provsti, ændring af mødedato 25. april 2024
 
Mødet den 25. april ændres til fredag den 3. maj
2024 kl. 8.30-11.30.
4 - Kirkekasserne - Budget 2024

Provstiet har gennemgået de af menighedsrådene
fremsendte budgetter for 2024
Alle budgetter meldes klar til offentliggørelse på
Kirkeportalen.
5 - Aal - Solceller på Sognehus og Præstebolig

Menighedsrådet søger om kr. 350.000 fra
anlægspuljen til opsætning af solceller på sognehus
og præstebolig. Provstiudvalget var den 25. april
2023 sindet at bevilge midler til opsætning af
solceller på sognehus og præstebolig.
Menighedsrådet fremsender færdigt projekt med 3
indhentede tilbud, byggetilladelse fra Varde
Kommune, afgørelse fra Ribe Stift samt afgørelse fra
Fredningsnævnet.
Provstiudvalget bevilger op til kr. 350.000 af
anlægspuljen til opsætning af solceller på sognehus
og præstebolig.
For at I kan få udbetalt midler fra anlægspuljen, skal
I, når arbejdet er afsluttet, sende projektregnskab og
oplysning om menighedsrådets kontonummer. Så vil
vi sørge for, at pengene bliver overført. Hvis I har
problemer med likviditeten, kan vi udbetale et
acontobeløb, indtil regnskabet er færdigt.
Vi gør samtidig opmærksom på, at projektregnskabet
skal følge kirkekassens regnskab som et biregnskab
det år, projektet er afsluttet.
6 - Alslev - Kvartalsrapport 3. kvartal 2023

Behandling af Alslevs kvartalsrapport for 3. kvartal
2023.
Taget til efterretning.
7 - Agerbæk - Ansøgning om fældning af
ammetræer udenfor diget


Ansøgning fra Agerbæk menighedsråd og graver om
tilladelse til at fælde ammetræer udenfor diget.
Provstiet har været i kontakt med graveren og der er
ingen økonomi involveret.
Provstiudvalget godkender, at ammetræerne
udenfor kirkediget mellem graverfaciliteter og nabo
på Kærbjergvej 3 fældes idet de anses som
risikotræer. Provstiudvalget forudsætter, at
fældningen finansieres af menighedsrådet.
Erik Juhl deltog ikke i punktet.
8 - Billum - Underskrevet forpagtningskontrakt

Menighedsrådet fremsender forpagtningskontrakt
med Østergård I/S for perioden 01.01.2024 -
30.09.2024 til godkendelse af Provstiudvalget.
Godkendt under antagelse af at datoen i §3 er 1.
oktober 2024 og ikke 1. oktober 2023 som der står i
kontrakten.
Anne Mette Wind Gundesen og Lise Hindsholm
deltog ikke i punktet.
 
9 - Horne - Ansøgning om 2-årig funktionsperiode
ved valget i 2024


Horne menighedsråd søger om Provstiudvalgets
godkendelse af 2-årig funktionsperiode ved valget i
2024.
Erfaringerne, som kendes i Provstiudvalget er, at det
skader kontinuiteten og giver større
arbejdsbelastning til de erfarne medlemmer. Det
tager tid at komme ind i menighedsrådsarbejdet og
2 år er ikke tilstrækkelig tid til at blive så godt kendt
med opgaverne, at man kan løfte ansvaret.
De steder, hvor man har forsøgt sig med en 2-årig
funktionsperiode er man gået tilbage til 4-årig
funktionsperiode og et enkelt sted arbejder man pt.
på at sammenlægge 2 menighedsråd.
 
10 - Kvong - Ansøgning om 2-årig funktionsperiode
ved valget i 2024


Kvong menighedsråd søger om Provstiudvalgets
godkendelse af 2-årig funktionsperiode ved valget i
2024.
Erfaringerne, som kendes i Provstiudvalget er, at det
skader kontinuiteten og giver større
arbejdsbelastning til de erfarne medlemmer. Det
tager tid at komme ind i menighedsrådsarbejdet og
2 år er ikke tilstrækkelig tid til at blive så godt kendt
med opgaverne, at man kan løfte ansvaret.
De steder, hvor man har forsøgt sig med en 2-årig
funktionsperiode er man gået tilbage til 4-årig
funktionsperiode og et enkelt sted arbejder man pt.
på at sammenlægge 2 menighedsråd.
 

11 - Janderup - Anlægspulje - Regnskab vedr.
tagrender på kirkehus


Janderup menighedsråd fremsender anlægsregnskab
for udskiftning af tagrender.
Janderup anmoder om udbetaling af kr. 39.900 fra
anlægspuljen. Bevillingen lyder på kr. 39.900.

Provstiudvalget tager regnskabet til efterretning og
udbetaler kr. 39.900 af anlægspuljen.
Vi gør samtidig opmærksom på, at projektregnskabet
skal følge kirkekassens regnskab som et biregnskab
det år, projektet er afsluttet.
Sagen er hermed afsluttet.
Anne Mette Wind Gundesen og Lise Hindsholm
deltog ikke i punktet.
 

12 - Ovtrup - Anlægspulje - Regnskab vedr. Offerlag

Ovtrup menighedsråd fremsender referat af møde,
hvor anlægsregnskabet for offerlag på hvælv blev
godkend. Regnskabet er sendt fra Regnskabskontoret til Provstiet.
Provstiudvalget tager regnskabet til efterretning og
udbetaler kr. 343.138,75 af anlægspuljen.

Vi gør samtidig opmærksom på, at projektregnskabet
skal følge kirkekassens regnskab som et biregnskab det år, projektet er afsluttet.

Sagen er hermed afsluttet.
 
13 - Målsætninger for den grønne omstilling

Provstiudvalget skal planlægge opfølgning på
menighedsrådenes indsendte målsætninger.
Derudover drøftes henvendelse fra Energitjenesten.
Provstikontoret aftaler et møde med Carsten
Vejborg, Energitjenesten ift. hvad han kan tilbyde.
Jens Krogh, Strellev menighedsråd inviteres med.
Menighedsrådene kan herefter få tilbud om at
benytte Energitjenestens ekspertise.
Udflugt for gravere nævnes på ERFA-mødet for
kirkeværger, gravere og kirkegårdsledere ift. ideer til
udflugt.
Tilbagemelding på målsætninger til
menighedsrådene sker på indledende budgetsamråd
og formandsmøde.
 
14 - Henvendelse fra DroneTjek vedr. kirkesyn og
vedligeholdelse


DroneTjek fremsender deres præsentation fra
Kirkeministeriet og tilbyder deres assistance ifm.
kirkesyn.
Provstiudvalget har gennemgået tilbuddet og
vurderer, at det ikke er relevant for provstiets kirker
for nuværende.
15 - Henvendelse fra Mellemkirkeligt Stiftsudvalg -
Anmodning om deltagelse på provstiudvalgsmøde


Mellemkirkeligt Stiftsudvalg anmoder om deltagelse
på provstiudvalgsmøde. Det Mellemkirkelige
Stiftsudvalg har udarbejdet en rapport med analyse
og forslag til prioriteringer for det mellemkirkelige
arbejde og migrantarbejdet i Ribe Stift, som de gerne
vil formidle til det enkelte Provstiudvalg.
I øjeblikket har både menighedsråd og provstiudvalg
mange større opgaver, hvorfor vi ikke for
nærværende kan afse tid til det. Provstiudvalget
forestiller sig, at det kan være aktuelt når de nye
menighedsråd er kommet godt fra start.
16 - Varde Provsti - Flytning mm. til Kirkens Hus

Provstiudvalget skal beslutte om Provstiet selv tager
sig af flytning til Kirkens Hus, herunder om der skal
indhentes tilbud fra forskellige flyttefirmaer.
Desuden skal der tages stilling til diverse inventar.
Varde menighedsråd har aftalt dato med et flyttefirma.
Provstikontoret kører selv processen omkring nedpakning af provstikontoret
men større indkøb godkendes yderligere af provstiudvalgsmedlem Erik Juhl.
17 - Eventuelt
 
Mødeleder den 23.02.2024 er Lise Hindsholm.

Samkørsel til Provstiudvalgskonference den 3. februar 2024.
Thorkild Christensen, Lise Hindsholm og Gitte Bjerregaard deltager.

Erik Juhl følger op på præstegården i Alslev.
 
18 - Fra Revisionen, Kasseeftersyn for 2023

PWC meddeler:
I henhold til punkt 7 i kontrakt af 17. januar 2022 om
revision af de kirkelige kasser i Ribe Stift skal vi
bekræfte, at der for alle de kirkelige kasser i stiftet er
foretaget kasseeftersyn for regnskabsåret 2023.
Taget til efterretning.

Tilbudt møde fra Revisionen men det venter til primo 2025.
19 - Kvong - Tilbagemelding fra Steen Lauritz
Andersen vedr. bemærkningsprotokollat fra
Revisionen ifm. regnskab 2022

 
Udsat til næste møde.
20 - Strellev - Principafgørelse fra Ribe Stift vedr.
justering af ophængningshøjde for dåbshimmel

 
Taget til efterretning.
21 - Horne - Ribe Stiftsøvrighedens høringssvar
vedr. ejendommen matr.nr. 7a, Hornelund by,
Horne, beliggende Kirkebakken 12, Horne, 6800
Varde

 
Taget til efterretning.
22 - Varde - Ribe Stiftsøvrighedens høringssvar
vedr. etablering af midlertidige parkeringspladser
på Torvegade / Torvet, 6800 Varde

 
Taget til efterretning.
23 - Ølgod - Afgørelse fra Ribe Stift vedr.
istandsættelse af kvadermur på kor og apsis ved
Ølgod Kirke

 
Taget til efterretning.
24 - Ribe Stift - Høring om den igangværende mulighed for at komme med bemærkninger til
udkast til opdateret kortgrundlag til administration
af Natura 2000 tilsagnsordninger

 
Taget til efterretning.
Det er det enkelte menighedsråd, der skal indsende bemærkninger.
25 - Ribe Stift fremsender til alle menighedsråd i
Ribe Stift, Invitation og program til webinar mandag
den 19. februar 2024, kl. 16:00: "Ja tak til
menighedsrådet. inspirerende tips til det
kommende valg"

 
Taget til efterretning.
   

 

 
Varde Provsti, Kirkens Hus, Vestervold 2F, 6800 Varde. Tlf. 21 52 22 52. Email: varde.provsti(a)km.dk
CVR nr.: 21233307 - EAN nr.: 5798000856660