Skærtorsdag er aftenen, hvor Jesus indstiftede nadveren.

Da Jesus indstifter nadveren denne aften, er der en dobbelthed i det, han siger – intet tvetydigt, men en dobbelthed, som er betydningsfuldt og som gør sig gældende den dag i dag, når vi er samlet ved altergang.

På den ene side understreger Jesus mindeaspektet. Nadveren er et mindemåltid. Når disciplene fremover deler dette måltid, skal de mindes denne aften og det, som Jesus var for dem, mens han gik omkring i Galilæa og talte Guds rige frem. ”Gør dette til ihukommelse af mig”, siger Jesus ifølge apostlen Paulus.  

Og så samtidig understreger Jesus sit stadige nærvær. Det nærvær, som ligger i, at i det brød, han giver dem, og den vin, han skænker for dem, i dette vil han være lyslevende til stede. ”Det er mit legeme”, ”Det er mit blod”, siger han til dem denne aften, og de ord gælder stadigvæk, når vi går til alters.

¤

Det, at nadveren er et mindemåltid og samtidigt et måltid fuld af nærvær, kan synes paradoksalt, men det er helt og aldeles essentielt for at forstå nadverens betydning.

Når vi går til alters og modtager Jesu legeme og blod i brødets og vinens skikkelse, så mindes vi den aften før Jesus døde.

Vi får understreget betydning af den gave, han er i vores liv. Det håb, han bringer os.

Vi får del i ham i brødet og vinen, ja i det nærvær, som stadigt gør sig gældende her, at Guds Ånd stadig blæser over jord, og at det, som skete for snart to tusinde år siden i Galilæa fortsat, har betydning.

Vi er ikke kun mennesker, der lever i afglansen af det, som skete dengang.

¤

Jesu nærvær, Guds nærvær i ham gør godt og giver fylde i tilværelsen, og dette nærvær rummer så også en ekstra dimension. Det er det, som evangelielæsningen i dag tydeliggør.

Det er også her lige før påske, og Jesus er sammen med sine disciple. Og her om aftenen inden sin død, efter at de spist, tager han så en balje med vand, og han bøjer sig ned og begynder med at vaske disciplenes fødder.  Også det har de svært ved at forstå, men som han siger til dem:

”Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder. Jeg har givet jer et forbillede for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer”.

Skærtorsdag – dagen i dag er en mindedag og en dag, hvor Guds stadige nærvær står stærkt. Og dertil kommer så kaldelsen af os. Gå ud og tjen hinanden!

Sådan er det at stå både i den guddommelige verden og i den helt, helt almindelige ( jf. Bo Hakon Jørgens nadverindledning)

Amen